Forfattere
Højesteret behandlede for nylig kravene til udsættelse af tvangsfuldbyrdelsesprocedurer i henhold til østrigsk og europæisk lovgivning[1].
I henhold til § 44 i tvangsfuldbyrdelsesloven kan tvangsfuldbyrdelse kun udsættes, hvis dens påbegyndelse eller fortsættelse er relateret til risikoen for et uerstatteligt tab af ejendom eller et tab, som det ville være vanskeligt for ansøgeren at erstatte. Et tab anses for at være uerstatteligt eller vanskeligt at erstatte, hvis rekvirenten - på grund af retlige eller faktiske forhold - ikke kan regne med erstatning for skaden. Dette gælder især, hvis skyldneren mangler økonomiske midler. Hvis sådanne grunde ikke er indlysende, skal ansøgeren angive konkrete fakta og fremlægge bevis for risikoen for et sådant tab af ejendom.
Om tabet af ejendom er forsætligt, afhænger af formålet med og midlerne til fuldbyrdelsen. I forbindelse med udlæg i gæld er risikoen for tab af ejendom typisk ikke indlysende, og den skal derfor identificeres og dokumenteres. Under alle omstændigheder er det utilstrækkeligt at fremsætte generelle og uinformative påstande. Det skal først sikres, at den forpligtede part kun søger at suspendere fuldbyrdelsen (mod et sikkerhedsdepositum), snarere end at gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen i det hele taget.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske domme inden for EU er blevet forenklet med indførelsen af forordningen om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (805/2004). Forordningen afskaffer eksekvaturproceduren for domme om ubestridte krav, der er blevet attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i oprindelsesmedlemsstaten. En sådan certificeret dom vil blive anerkendt og fuldbyrdet i andre medlemsstater, uden at det er nødvendigt med en eksekvaturprocedure.
I henhold til den gældende østrigske doktrin skal ansøgeren i henhold til artikel 20 i forordningen også angive konkrete fakta og fremlægge bevis for risikoen for tab af ejendom (medmindre risikoen er indlysende i henhold til de dokumenter, der er fremlagt for retten). Suspensionen af fuldbyrdelsen i henhold til forordningen svarer til den østrigske fuldbyrdelseslovgivning; intentionerne med forordningen og fuldbyrdelsesloven er de samme.
Skønsbeføjelsen i henhold til forordningens artikel 23 afhænger af chancerne for succes med en appel indgivet i den oprindelige medlemsstat samt sandsynligheden for uerstattelige tab af ejendom ved at gennemføre fuldbyrdelsen. På den anden side bestemmer § 44 i loven, at der ikke gives udsættelse af fuldbyrdelsen, hvis fuldbyrdelsen kan indledes eller fortsættes uden risiko for uerstattelige formuetab for skyldner. Pligten til at identificere og bevise risikoen for formuetab er i overensstemmelse med EU-forordningen, da dens formål er at fremskynde og lette fuldbyrdelsesprocedurer.
Ressourcer
- Østrigs højesteret, 14. juni 2012 (OGH, 3 Ob 84/12t).
