Tilgængelige metoder
De vigtigste udenretslige metoder, der er fastsat i loven, er voldgift, mægling (hovedsagelig i familieretlige sager) og forligsorganer i bolig- og telekommunikationsspørgsmål. Desuden findes der forskellige faglige organisationer (advokater, notarer, læger, civilingeniører), som har indført tvistbilæggelsesordninger for tvister mellem deres medlemmer indbyrdes eller mellem medlemmer og klienter.
Er alternativ tvistbilæggelse obligatorisk i Østrig?
ADR er konstrueret således, at princippet om partsautonomi er en fordel. En østrigsk domstol kan f.eks. anbefale mægling mellem parterne under et retsmøde forud for en retssag. Der er imidlertid ingen lovbestemt forpligtelse til at anvende ADR før en retssag. Potentielle sagsøgere og sagsøgte kan dog konsultere deres juridiske rådgivere om mulige ADR-løsninger ud over at indgive et krav ved domstolene.
Juridisk ramme
Voldgiftslovgivningen findes i afsnit 577-618 i ACCP. Disse bestemmelser regulerer både nationale og internationale voldgiftssager. Tvangsfuldbyrdelsessager reguleres af den østrigske tvangsfuldbyrdelseslov. Østrig har desuden ratificeret følgende multilaterale konventioner vedrørende voldgift:
- New York-konventionen af 31. juli 1961 (Østrig har givet en meddelelse i henhold til artikel I, stk. 3, om, at det kun vil anerkende og fuldbyrde kendelser afsagt i andre kontraherende stater i denne konvention);
- protokollen om voldgiftsklausuler, Genève, 13. marts 1928;
- konventionen om fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, Genève, 18. oktober 1930;
- den europæiske konvention om international handelsvoldgift (og aftalen om dens anvendelse) af 4. juni 1964, og
- konventionen om bilæggelse af tvister om investeringer af 24. juni 1971.
Østrig har også undertegnet 69 bilaterale investeringsaftaler, hvoraf 62 er blevet ratificeret. Anerkendelse af udenlandske kendelser er reguleret i de ovennævnte multilaterale og bilaterale traktater, som Østrig har tiltrådt.
Mægling i Østrig er reguleret af den civilretlige mæglingslov (Zivilrechts-Mediations-Gesetz, ZivMediatG), som er den juridiske ramme for centrale spørgsmål i forbindelse med mægling, herunder definitionen af mægling, den uddannelse, der kræves for at blive mægler i Østrig, og de registrerede mægleres rettigheder og pligter.
Bistand til domstolene
De østrigske domstole har en begrænset ledelsesrolle i forbindelse med ADR-processer, og domstolenes bistand til ADR afspejles mest i domstolenes uformelle opfordring til parterne om at undersøge mulighederne for at indgå forlig eller først henvende sig til mæglere. Dette er dog på ingen måde obligatorisk, og der findes ingen regel i østrigsk lovgivning, der kræver, at parterne skal overveje ADR, før de indleder en voldgiftssag eller en retssag.
Rettens indgriben i voldgiftssager er fastsat i afsnit 577-618 i ACCP, som bemyndiger domstolene til at udstede foreløbige foranstaltninger, bistå ved udpegelsen af voldgiftsmænd, gennemgå anfægtede afgørelser, træffe afgørelse om en voldgiftsmands førtidige ophør, håndhæve foreløbige og sikrende foranstaltninger, yde retshjælp i forbindelse med retshandlinger, som voldgiftsretten ikke har beføjelse til at udføre, træffe afgørelse om en anmodning om ophævelse af en voldgiftskendelse, fastslå, om en voldgiftskendelse eksisterer eller ikke eksisterer, og anerkende og fuldbyrde kendelser.
Det er også værd at bemærke, at visse østrigske domstole, herunder handelsretten i Wien, tilbyder retsannekserede mæglingsprogrammer, der giver de stridende parter mulighed for at vælge mægling som et alternativ til retssagen, forudsat at dommeren finder, at sagen kan drage fordel af mægling.
Retsvirkning
Voldgiftskendelser afsagt i Østrig har i henhold til § 607 ACCP virkning som en endelig retsafgørelse mellem parterne. Et voldgiftsforlig og en voldgiftskendelse på de aftalte vilkår har en eksigibel rettighed (§ 1, stk. 16, i den østrigske lov om fuldbyrdelse). Det er dog kun voldgiftskendelser på aftalte vilkår, ikke voldgiftsforlig, der kan anfægtes i henhold til § 611 ACCP.
I henhold til § 433a i ACCP kan et retsforlig indgås i en distriktsdomstol om indholdet af en skriftlig mæglingsforligsaftale. En skriftlig mæglingsforligsaftale, der er indgået af parterne, kan således håndhæves.
Voldgiftsinstitutioner i Østrig
Vienna International Arbitral Centre (VIAC) er den vigtigste institution i Østrig og administrerer nationale og internationale voldgifts- og mæglingssager. VIAC har regler for voldgift (Wiener regler) og mægling (Wiener mæglingsregler) og har pr. 1. juli 2021 vedtaget regler om investeringsvoldgift og mægling. Kompetente voldgiftsmænd vælges af parterne selv eller af VIAC's bestyrelse fra en liste over voldgiftsmænd og mæglere, der findes på VIAC's websted.
Østrig er blevet en populær destination inden for international tvistbilæggelse. Ud over VIAC findes der i Østrig yderligere voldgiftsinstitutioner, nemlig voldgiftsretten ved Wiener Varebørs og Salzburgs voldgiftsret. Voldgiftsretten. Østrig er også vært for den årlige Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot Competition, som er den største mootkonkurrence i verden inden for dette område.
Priser
I artikel 6 (1.8) i Wienerreglerne er der fastsat tre kategorier af kendelser: foreløbig, delvis, og endelige. Afgørelser er endelige og bindende for parterne.
Desuden er det i Wienerreglerne udtrykkeligt fastsat, at hvis parterne i en voldgiftssag indgår forlig, mens sagen stadig er under behandling, kan voldgiftsretten efter anmodning fra parterne registrere et voldgiftsforlig og/eller at afsige en kendelse på de aftalte betingelser (artikel 37 i Wienerreglerne). En sådan kendelse på aftalte vilkår har de samme juridiske kvalifikationer som en endelig kendelse om sagens realitet.
Ændringer, forklaringer og suppleringer af tildelinger
Når kendelsen er afsagt, bliver voldgiftsretten functus officio hvilket indebærer, at kendelsen ikke kan ændres af retten. I henhold til VIAC-reglerne kan parterne imidlertid anmode voldgiftsretten om at udstede rettelser til fejl i kendelsen, eventuelle forklaringer i forbindelse hermed eller en supplerende kendelse om krav, der er fremsat under voldgiftssagen, men som ikke er blevet løst i kendelserne. Voldgiftsretten træffer afgørelse om en sådan anmodning. I mellemtiden kan voldgiftsretten af egen drift udstede sådanne rettelser eller tilføjelser til kendelsen inden for fire uger fra datoen for kendelsen.
En præcisering og en berigtigelse udgør dele af den oprindelige kendelse og har ingen virkning for fristen for anfægtelse af kendelsen og kan ikke tilsidesættes i en selvstændig sag. En tillægskendelse udgør imidlertid en ny, særskilt tildeling. Den kan derfor tilsidesættes i en særskilt sag, og fristen for at anfægte den begynder at løbe, når den part, der ønsker at få den tilsidesat, modtager kendelsen.
Anerkendelse, fuldbyrdelse og ophævelse af voldgiftskendelser
Anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser er reguleret af den østrigske lov om fuldbyrdelse og særlige bestemmelser i ACCP. Indenlandske voldgiftskendelser udgør i sig selv eksekutoriske titler og kræver derfor ikke forudgående anerkendelse. Internationale voldgiftskendelser gennemgår imidlertid en anerkendelsesprocedure for at opnå status som eksigible retsmidler i Østrig. Delvise og foreløbige kendelser er også eksigible i Østrig.
Reglerne om anfægtelse af voldgiftskendelser er fastsat i den østrigske voldgiftslov fra 2013 (§§ 577-618 i den østrigske voldgiftslov). I henhold til § 611, stk. 4, i ACCP er fristen for et søgsmål om ophævelse af en voldgiftskendelse tre måneder fra datoen for meddelelsen af kendelsen. Et sådant søgsmål er underlagt den østrigske højesterets prøvelse, der fungerer som første og sidste instans - undtagen i forbruger- og arbejdsretlige voldgiftssager.
Ovennævnte lovbestemmelser er underordnet folkeretten. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de nationale regler og regler, der følger af de mange bilaterale og multilaterale traktater, som Østrig har ratificeret, og som regulerer anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, har folkerettens normer forrang. Navnlig har New York-konventionen, hvor den finder anvendelse, forrang for de fleste nationale bestemmelser.
De vigtigste udenretslige metoder, der er fastsat i loven, er voldgift, mægling (hovedsagelig i familieretlige sager) og forligsorganer i bolig- og telekommunikationsspørgsmål. Desuden findes der forskellige faglige organisationer (advokater, notarer, læger, civilingeniører), som har indført tvistbilæggelsesordninger for tvister mellem deres medlemmer indbyrdes eller mellem medlemmer og klienter.
Er alternativ tvistbilæggelse obligatorisk i Østrig?
ADR er konstrueret således, at princippet om partsautonomi er en fordel. En østrigsk domstol kan f.eks. anbefale mægling mellem parterne under et retsmøde forud for en retssag. Der er imidlertid ingen lovbestemt forpligtelse til at anvende ADR før en retssag. Potentielle sagsøgere og sagsøgte kan dog konsultere deres juridiske rådgivere om mulige ADR-løsninger ud over at indgive et krav til domstolene.
Voldgiftslovgivningen findes i afsnit 577-618 i ACCP. Disse bestemmelser regulerer både nationale og internationale voldgiftssager. Tvangsfuldbyrdelsessager reguleres af den østrigske tvangsfuldbyrdelseslov. Østrig har desuden ratificeret følgende multilaterale konventioner vedrørende voldgift:
- New York-konventionen af 31. juli 1961 (Østrig har givet en meddelelse i henhold til artikel I, stk. 3, om, at det kun vil anerkende og fuldbyrde kendelser afsagt i andre kontraherende stater i denne konvention);
- protokollen om voldgiftsklausuler, Genève, 13. marts 1928;
- konventionen om fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, Genève, 18. oktober 1930;
- den europæiske konvention om international handelsvoldgift (og aftalen om dens anvendelse) af 4. juni 1964, og
- konventionen om bilæggelse af tvister om investeringer af 24. juni 1971.
Østrig har også undertegnet 69 bilaterale investeringsaftaler, hvoraf 62 er blevet ratificeret. Anerkendelse af udenlandske kendelser er reguleret i de ovennævnte multilaterale og bilaterale traktater, som Østrig har tiltrådt.
Mægling i Østrig er reguleret af den civilretlige mæglingslov (Zivilrechts-Mediations-Gesetz, ZivMediatG), som er den juridiske ramme for centrale spørgsmål inden for mægling, herunder definitionen af mægling, den uddannelse, der kræves for at blive mægler i Østrig, og de registrerede mægleres rettigheder og pligter.
De østrigske domstole har en begrænset ledelsesrolle i forbindelse med ADR-processer, og domstolenes bistand til ADR afspejles mest i domstolenes uformelle opfordring til parterne om at undersøge mulighederne for at indgå forlig eller først henvende sig til mæglere. Dette er dog på ingen måde obligatorisk, og der findes ingen regel i østrigsk lovgivning, der kræver, at parterne skal overveje ADR, før de indleder en voldgiftssag eller en retssag.
Rettens indgriben i voldgiftssager er fastsat i afsnit 577-618 i ACCP, som bemyndiger domstolene til at udstede foreløbige foranstaltninger, bistå ved udpegelsen af voldgiftsmænd, gennemgå anfægtede afgørelser, træffe afgørelse om en voldgiftsmands førtidige ophør, håndhæve foreløbige og sikrende foranstaltninger, yde retshjælp i forbindelse med retshandlinger, som voldgiftsretten ikke har beføjelse til at udføre, træffe afgørelse om en anmodning om ophævelse af en voldgiftskendelse, fastslå, om en voldgiftskendelse eksisterer eller ikke eksisterer, og anerkende og fuldbyrde kendelser.
Det er også værd at bemærke, at visse østrigske domstole, herunder handelsretten i Wien, tilbyder retsannekserede mæglingsprogrammer, der giver de stridende parter mulighed for at vælge mægling som et alternativ til retssagen, forudsat at dommeren finder, at sagen kan drage fordel af mægling.
Voldgiftskendelser afsagt i Østrig har i henhold til § 607 ACCP virkning som en endelig retsafgørelse mellem parterne. Et voldgiftsforlig og en voldgiftskendelse på de aftalte vilkår har en eksigibel rettighed (§ 1, stk. 16, i den østrigske lov om fuldbyrdelse). Det er dog kun voldgiftskendelser på aftalte vilkår, ikke voldgiftsforlig, der kan anfægtes i henhold til § 611 ACCP.
I henhold til § 433a ACCP kan der indgås et retsforlig i enhver distriktsdomstol på grundlag af indholdet af en skriftlig mæglingsforligsaftale. En skriftlig mæglingsforligsaftale, der er indgået af parterne, kan således håndhæves.
Vienna International Arbitral Centre (VIAC) er den vigtigste institution i Østrig og administrerer nationale og internationale voldgifts- og mæglingssager. VIAC har regler for voldgift (Wiener regler) og mægling (Wiener mæglingsregler) og har pr. 1. juli 2021 vedtaget regler om investeringsvoldgift og mægling. Kompetente voldgiftsmænd vælges af parterne selv eller af VIAC's bestyrelse fra en liste over voldgiftsmænd og mæglere, der findes på VIAC's websted.
Østrig er blevet en populær destination inden for international tvistbilæggelse. Ud over VIAC findes der i Østrig yderligere voldgiftsinstitutioner som voldgiftsretten for Wiener Råvarebørs og Salzburgs voldgiftsret. Østrig er også vært for den årlige Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot Competition, som er den største mootkonkurrence i verden inden for dette område.
I artikel 6 (1.8) i Wienerreglerne er der fastsat tre kategorier af kendelser: foreløbig, delvis, og endelige. Afgørelser er endelige og bindende for parterne.
Desuden er det i Wienerreglerne udtrykkeligt fastsat, at hvis parterne i en voldgiftssag indgår forlig, mens sagen stadig er under behandling, kan voldgiftsretten efter anmodning fra parterne registrere et voldgiftsforlig og/eller afsige en kendelse på de aftalte vilkår (artikel 37 i Wienerreglerne). En sådan kendelse på aftalte vilkår har samme juridiske kvalifikation som en endelig kendelse i sagens realitet.
Når kendelsen er afsagt, bliver voldgiftsretten functus officio hvilket indebærer, at kendelsen ikke kan ændres af retten. I henhold til VIAC-reglerne kan parterne imidlertid anmode voldgiftsretten om at udstede rettelser til fejl i kendelsen, eventuelle forklaringer i forbindelse hermed eller en supplerende kendelse om krav, der er fremsat under voldgiftssagen, men som ikke er blevet løst i kendelserne. Voldgiftsretten træffer afgørelse om en sådan anmodning. I mellemtiden kan voldgiftsretten af egen drift udstede sådanne rettelser eller tilføjelser til kendelsen inden for fire uger fra datoen for kendelsen.
En præcisering og en berigtigelse udgør dele af den oprindelige kendelse og har ingen virkning for fristen for at anfægte kendelsen og kan ikke tilsidesættes i en selvstændig sag. En tillægskendelse udgør imidlertid en ny, særskilt kendelse. Den kan derfor tilsidesættes i en særskilt sag, og fristen for at anfægte den begynder at løbe, når den part, der ønsker at få den tilsidesat, modtager kendelsen.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser er reguleret af den østrigske lov om fuldbyrdelse og særlige bestemmelser i ACCP. Indenlandske voldgiftskendelser udgør i sig selv eksekutoriske titler og kræver derfor ikke forudgående anerkendelse. Internationale voldgiftskendelser gennemgår imidlertid en anerkendelsesprocedure for at opnå status som eksigible retsmidler i Østrig. Delvise og foreløbige kendelser er også eksigible i Østrig.
Reglerne om anfægtelse af voldgiftskendelser er fastsat i den østrigske voldgiftslov fra 2013 (§§ 577-618 i den østrigske voldgiftslov). I henhold til § 611, stk. 4, i ACCP er fristen for et søgsmål om ophævelse af en voldgiftskendelse tre måneder fra datoen for meddelelsen af kendelsen. Et sådant søgsmål er underlagt den østrigske højesterets prøvelse, der fungerer som første og sidste instans - undtagen i forbruger- og arbejdsretlige voldgiftssager.
Ovennævnte lovbestemmelser er underordnet folkeretten. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de nationale regler og regler, der følger af de mange bilaterale og multilaterale traktater, som Østrig har ratificeret, og som regulerer anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, har folkerettens normer forrang. Navnlig har New York-konventionen, hvor den finder anvendelse, forrang for de fleste nationale bestemmelser.