logo icgl

Erhvervskriminalitet 2021

Forfatter: Michael Ibesich

1 Generel strafferetlig håndhævelse

1.1 Hvilke myndigheder kan retsforfølge erhvervskriminalitet, og er der forskellige håndhævelsesmyndigheder på nationalt og regionalt plan?

Forbrydelser i forbindelse med erhvervskriminalitet er primært omfattet af straffeloven og retsforfølges af den østrigske anklagemyndighed (Staatsanwaltschaft, StA) eller den mere specialiserede anklagemyndighed for håndhævelse af erhvervskriminalitet og korruption (Zentrale Staatsanwaltschaft zur Verfolgung von Wirtschaftsstrafsachen und Korruption, WKStA).

Der er dog andre myndigheder, som kan være ansvarlige for retsforfølgningen af forretningskriminalitet, f.eks. de finansielle straffemyndigheder, for visse finansielle lovovertrædelser.

Den østrigske straffelov (Strafgesetzbuch, StGB) skelner mellem lovovertrædelser, der skal retsforfølges ex officio (Offizialdelikte), og lovovertrædelser, hvor offeret skal give tilladelse til retsforfølgelse (Ermächtigungsdelikte), eller hvor offeret selv skal rejse tiltale (Privatanklagedelikte). De fleste lovovertrædelser retsforfølges dog ex officio.

1.2 Hvis der er mere end ét sæt håndhævelsesorganer, hvordan træffes der så beslutninger om, hvilket organ der skal efterforske og retsforfølge en sag?

Der oprettes en offentlig anklagemyndighed ved hver af de regionale domstole, der har kompetence til at behandle straffesager. Disse offentlige anklagemyndigheder er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning inden for den pågældende domstols jurisdiktion og i de distriktsdomstole, der er underlagt den regionale domstol, hvor de kan være repræsenteret af distriktsprovokater. De fleste af disse distriktsanklagere er ikke uddannede jurister, men særligt uddannede tjenestemænd. Distriktanklagere behandler kun forbrydelser med lave straffe.

For ca. 10 år siden blev der oprettet en offentlig anklagemyndighed med særligt ansvar for korruption og økonomisk kriminalitet, nemlig anklagemyndigheden for bekæmpelse af erhvervskriminalitet og korruption (WKStA). Den er bl.a. ansvarlig for alvorlige embedsmands- og korruptionsforbrydelser samt økonomisk kriminalitet og økonomisk kriminalitet med skader på over 5 mio.

Den offentlige anklager er ansvarlig for at indlede straffesager og for at efterforske, rejse tiltale eller indstille efterforskningsprocedurer. Den offentlige anklagemyndighed bistås i sine undersøgelser af kriminalpolitiet. Der kræves retlig tilladelse til visse efterforskningsforanstaltninger.

1.3 Er der nogen civil eller administrativ håndhævelse af erhvervsforbrydelser? I bekræftende fald, hvilke myndigheder håndhæver lovene civilt, og hvilke forbrydelser bekæmper de?

Et offer kan deltage i straffesagen som privat part og/eller anlægge et civilt søgsmål. Når en civil sag er vundet, kan det tilkendte beløb tvangsfuldbyrdes mod den sagsøgte.

I straffesager kan anklagemyndigheden beordre beslaglæggelse eller indefrysning af konti. Ofre for forbrydelser har ret til aktindsigt og kan bruge disse oplysninger.

Østrigsk lovgivning giver mulighed for at anmode om midlertidige påbud for at sikre krav.

Der findes forskellige administrative organer, som kan pålægge administrative sanktioner afhængigt af den sektor, hvor overtrædelsen finder sted.

1.4 Har der været større sager om erhvervskriminalitet i din jurisdiktion i det seneste år?

Den mest bemærkelsesværdige sag om erhvervskriminalitet i Østrig i de seneste år var den såkaldte "BUWOG-skandale". Efter tre års retssag blev en tidligere østrigsk finansminister - som en af flere anklagede - i december 2020 idømt otte års fængsel (appel verserer). Sagen drejede sig bl.a. om beskyldninger om korruption i forbindelse med betalinger på millioner af euro i forbindelse med privatiseringen af føderale boliger.

2 Domstolenes organisation

2.1 Hvordan er straffedomstolene i din jurisdiktion opbygget? Er der specialiserede straffedomstole for bestemte forbrydelser?

I første instans træffer enten en distriktsdomstol (Bezirksgericht) eller en regional domstol (Landesgericht) afgørelse. Distriktsdomstolene har kompetence til at træffe afgørelse i alle straffelovsovertrædelser, hvor der kun er risiko for bøde eller fængsel på højst et år. De regionale domstole har kompetence til at træffe afgørelse om alle forseelser og forbrydelser, hvor der trues med fængsel på over et år, samt - uanset truslen om straf - om visse lovbestemte lovovertrædelser (f.eks. farlig trussel).

Mens sager ved distriktsdomstolene altid afgøres af en enkelt dommer, varierer sammensætningen af de regionale domstole. Forbrydelser, der kan straffes med livsvarigt fængsel eller med en truende minimumsstraf på over fem år og desuden en maksimumsstraf på over 10 år, samt andre særlige forbrydelser, der er nævnt i loven (f.eks. politiske forbrydelser), behandles af et panel bestående af tre professionelle dommere og otte nævninge (Geschworenengericht). Forbrydelser, der kan straffes med en minimumsstraf på over fem år, og som ikke falder ind under Geschworenengerichts kompetenceområde, samt forbrydelser, der er nævnt i loven (f.eks. underslæb, grov svindel - hvis et bestemt skadebeløb er blevet overskredet eller der var en hensigt om at overskride det), behandles af et panel bestående af en eller to dommere og to lægdommere (Schöffengericht). Andre straffelovsovertrædelser afgøres af en enkelt dommer.

Der findes ingen særlige straffedomstole for bestemte forbrydelser.

I anden instans er Oberlandesgerichte og/eller Oberster Gerichtshof kompetente, afhængigt af hvilken domstol der var kompetent i første instans og af appelens art.

2.2 Er der ret til en jury i sager om erhvervskriminalitet?

I henhold til østrigsk lovgivning har den anklagede ikke nogen grundlæggende ret til en retssag med nævninge. Som nævnt ovenfor kan en nævningeretssag (enten Geschworenengericht eller Schöffengericht) være obligatorisk eller ej, afhængigt af den truende straf eller den strafbare handling, som den anklagede er tiltalt for.

3 Særlige love og lovovertrædelser

3.1 Beskriv venligst de love, der almindeligvis anvendes i din jurisdiktion til at retsforfølge forretningsforbrydelser, herunder forbrydelsernes elementer og den tiltaltes nødvendige mentale tilstand:

Svindel med værdipapirer

I henhold til østrigsk strafferet begår en person bedrageri, hvis han ved at vildlede nogen om faktiske forhold får denne person til at gøre, tolerere eller undlade at gøre noget, der skader denne person eller en anden persons ejendom, med henblik på at berige sig selv eller en tredjepart ulovligt gennem den vildledtes adfærd.
Under alle omstændigheder bør den østrigske børslov af 2018 (Börsegesetz 2018, BörseG 2018) nævnes i forbindelse med værdipapirbedrageri. Denne lov regulerer den administrative lovovertrædelse misbrug af insiderinformation og kursmanipulation samt kursmanipulation, der kan straffes ved domstolene.

Regnskabssvindel

Mens regnskabsbedrageri i Østrig i lang tid var spredt over flere forskellige love (f.eks. aktieselskabsloven, loven om aktieselskaber og loven om selskaber med begrænset ansvar), blev regnskabsbedrageri indarbejdet i straffeloven i 2016.

Beslutningstagere og befuldmægtigede repræsentanter kan f.eks. retsforfølges, hvis de giver et forkert billede af et selskabs nettoaktiver, finansielle stilling eller driftsresultater ved at give urigtige eller ufuldstændige oplysninger - f.eks. i årsregnskabet eller på den årlige generalforsamling - hvis dette kan forårsage betydelig skade (for selskabet, aktionærer, kreditorer osv.).

Insiderhandel

Misbrug af intern viden er både en administrativ og en strafferetlig overtrædelse. De relevante bestemmelser findes i den østrigske børslov 2018 (BörseG 2018). Det er en strafbar handling at udnytte insiderinformation til fordel for sig selv eller en tredjepart. Dette kan ske ved at købe og sælge værdipapirer, ændre eller annullere handelsordrer eller anbefale værdipapirer eller videregive oplysningerne til tredjemand.

Underslæb

Den østrigske straffelovgivning skelner mellem to former for underslæb ("Untreue" og "Veruntreuung").

"Uretfærdighed" begås, når en person bevidst misbruger sin ret til at disponere over/forpligte en anden person til at disponere over en andens ejendom og derved beskadiger den andens ejendom. En person misbruger sin myndighed, hvis han urimeligt overtræder sådanne regler, der tjener til at beskytte den retmæssige ejers formue.

"Veruntreuung" begås, når en person tilegner sig noget, der er betroet ham eller en tredjepart, med den hensigt at berige sig selv eller tredjeparten ulovligt.

Bestikkelse af embedsmænd

Den strafbare lovovertrædelse bestikkelse af offentlige embedsmænd er omfattende reguleret. I princippet kan begge parter retsforfølges, dvs. den embedsmand, der kræver en fordel, og den, der lover en fordel til en embedsmand.

En offentlig ansat kan retsforfølges, hvis han kræver, accepterer eller lader sig love en fordel for at udføre eller undlade at udføre en officiel handling i strid med sine pligter eller for at udføre eller undlade at udføre en officiel handling for sig selv eller en tredjemand i strid med sine pligter.

Den offentligt ansatte kan også retsforfølges, hvis han kræver en fordel for sig selv eller en tredjepart eller accepterer eller lader sig love en uberettiget fordel med henblik på at lade sig påvirke i sin virksomhed som offentligt ansat.

Som allerede nævnt kan den person, der tilbyder, lover eller indrømmer en fordel til den offentlige tjenestemand eller en tredjepart, også retsforfølges.

Konkurrenceskadelig adfærd

Den østrigske straffelov forbyder aftaler, der begrænser konkurrencen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer. Enhver, der indgiver en anmodning om at deltage i en udbudsprocedure eller afgiver et tilbud eller fører forhandlinger på grundlag af en ulovlig aftale med det formål at tilskynde den ordregivende myndighed til at acceptere et bestemt tilbud, kan retsforfølges. Der synes også at være mulighed for straf for svig i sådanne tilfælde.
Prisaftaler mellem tilbudsgivere i forbindelse med private udbud kan udgøre svig.

Den østrigske forbundslov mod karteller og andre konkurrencebegrænsninger (Kartellgesetz 2005, KartG 2005) forbyder bl.a. misbrug af en dominerende markedsposition. Et sådant misbrug kan navnlig bestå i at kræve købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser, der afviger fra dem, der med stor sandsynlighed ville være gældende, hvis der var effektiv konkurrence, navnlig under hensyntagen til iværksætteres adfærd på sammenlignelige markeder med effektiv konkurrence.

Karteller og andre overtrædelser af konkurrencereglerne

Den førnævnte østrigske kartellov forbyder bl.a. alle aftaler mellem virksomheder, beslutninger truffet af sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, der har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen (karteller).

Den føderale lov mod illoyal konkurrence (Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb, UWG) forbyder f.eks. aggressiv eller vildledende forretningspraksis for at beskytte iværksættere og forbrugere. I tilfælde af overtrædelser er der mulighed for sanktioner ud over søgsmål med påbud og erstatningssøgsmål.

Skatteforbrydelser

Den østrigske lov om finansiel kriminalitet (Finanzstrafgesetz - FinStrG) regulerer en lang række finansielle lovovertrædelser. Nogle lovovertrædelser hører under domstolenes kompetence, mens andre hører under skattemyndighedernes ansvarsområde.

Lovovertrædelserne omfatter skatteunddragelse, smugleri, skattesvig og grænseoverskridende momssvig.

Svindel med offentlige indkøbsaftaler

Der henvises til de foregående bemærkninger.

Der er indført særskilte strafbare handlinger i forbindelse med udgiftssvig til skade for EU's finansielle interesser og underslæb af midler og aktiver til skade for EU's finansielle interesser.

Miljøkriminalitet

Den østrigske straffelov regulerer omfattende strafbare handlinger mod miljøet. Disse omfatter f.eks. forsætlig og uagtsom miljøskade.

Kampagnefinansiering/valglovgivning

Bestemmelser herom findes i den føderale lov om finansiering af politiske partier fra 2012 (Parteiengesetz 2012 - PartG).

Det hedder f.eks., at hvert politisk parti årligt skal aflægge offentlig rapport om arten af sine indtægter og udgifter i en redegørelsesrapport. Revisionsretten gennemgår rapporterne. Donationer og andre fordele til partier er også reguleret. Der er grænser og rapporteringskrav.

Markedsmanipulation i forbindelse med salg af derivater

Den østrigske børslov (Börsegesetz 2018, BörseG 2018) kriminaliserer markedsmanipulation og henviser til relevant europæisk lovgivning (forordningen om markedsmisbrug (MAR), direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)). Nogle af lovovertrædelserne er administrative overtrædelser, som retsforfølges af finansmarkedstilsynet, mens andre kan straffes af domstolene.

Hvidvaskning af penge eller bedrageri med elektroniske penge

Hvidvaskning af penge har fået større betydning i de seneste år, også på grund af EU-lovgivningen.

Straffebestemmelsen dækker hvidvaskning af penge på grundlag af to forskellige tilknytningsmomenter. På den ene side er der aktiver, der stammer fra en specifik overtrædelse, og på den anden side - uden at en specifik overtrædelse er relevant - aktiver, der tilhører en terrororganisation.

Der er blevet indført omfattende revisions- og rapporteringskrav på en lang række områder for at bekæmpe hvidvaskning af penge. Det gælder f.eks. kredit- og finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber samt advokater og notarer, som nøje skal kontrollere alle transaktioner, hvor de udfører finansielle eller ejendomsrelaterede transaktioner på vegne af og for deres klienters regning osv.

Cybersikkerhed og databeskyttelseslovgivning

Den østrigske straffelov anerkender flere lovovertrædelser i forbindelse med cyberkriminalitet.

Straffelovsovertrædelser omfatter ulovlig adgang til et computersystem, overtrædelse af telekommunikationshemmeligheden, uretmæssig aflytning af data, beskadigelse af data, forstyrrelse af et computersystems funktion, misbrug af computerprogrammer eller adgangsdata osv. Ud over disse specifikke lovovertrædelser kan også generelle lovovertrædelser som f.eks. svig finde anvendelse.

Den østrigske lov om databeskyttelse (Datenschutzgesetz, DSG) indeholder en grundlæggende ret til databeskyttelse. Ud over den østrigske databeskyttelseslov gælder den europæiske generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) direkte i Østrig.

Handelssanktioner og overtrædelser af eksportkontrollen

Den østrigske lov om udenrigshandel og betalinger fra 2011 (Außenwirtschaftsgesetz 2011, AußWG 2011) har gennemført centrale krav i EU-lovgivningen og indeholder bestemmelser om eksportkontrol, kontrol med bevægeligheden af forsvarsvarer inden for EU og kontrol med overtagelse af østrigske virksomheder af personer eller virksomheder fra tredjelande (uden for EU, EØS og Schweiz).

I tilfælde af overtrædelser indeholder loven bestemmelser om administrative strafferetlige konsekvenser og om lovovertrædelser, der kan straffes ved domstolene.

3.2 Er der ansvar for ubegyndte forbrydelser i din jurisdiktion? Kan en person drages til ansvar for forsøg på at begå en forbrydelse, uanset om forsøget på at begå en forbrydelse fuldbyrdes eller ej?

I henhold til østrigsk lovgivning er forsøg på at begå en strafbar handling generelt strafbart.

4 Virksomheders strafferetlige ansvar

4.1 Er der et ansvar for strafbare handlinger? I bekræftende fald, under hvilke omstændigheder vil en medarbejders adfærd blive tilregnet virksomheden?

Den østrigske lov om virksomheders strafferetlige ansvar (Verbandsverantwortlichkeitsgesetz, VbVG) regulerer en forenings ansvar (f.eks. aktieselskaber, selskaber med begrænset ansvar osv.) for strafbare handlinger begået af dens beslutningstagere og ansatte, når der er sket overtrædelser af pligter, der berører foreningen. Det afgørende er, at en beslutningstagers eller en ansats strafbare handling kan tilskrives foreningen. Den strafbare handling skal enten være begået til fordel for foreningen eller have været en overtrædelse af forpligtelser, der berører foreningen.

Mens strafbare handlinger begået af beslutningstagere umiddelbart kan tilskrives foreningen, skal der opfyldes yderligere kriterier for strafbare handlinger begået af ansatte. Der kræves såkaldt organisatorisk ansvar fra foreningens side, dvs. at den strafbare handling skal være muliggjort eller i væsentlig grad lettet ved en beslutningstagers uagtsomhed, f.eks. hvis der er truffet rimelige og nødvendige tekniske, organisatoriske eller personalemæssige foranstaltninger til at forhindre sådanne strafbare handlinger. En strafbar handling kan tilskrives foreningen, hvis en ansat har handlet ulovligt; det er ikke nødvendigt, at den ansatte har gjort sig skyldig i en strafbar handling.

4.2 Er der et personligt ansvar for ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer, hvis virksomheden bliver ansvarlig for en forbrydelse? Under hvilke omstændigheder?

Uanset foreningens strafferetlige ansvar er de beslutningstagere og ansatte, der har begået forbrydelsen, også strafferetligt ansvarlige på samme tid. Det er således muligt at straffe juridiske personer og fysiske personer samtidig.

4.3 Har myndighederne en politik eller præference med hensyn til, hvornår de skal forfølge en enhed, hvornår de skal forfølge en person eller begge dele, når der er tale om ansvar for en enhed og personligt ansvar?

Myndighederne fører sager mod foreningen og de fysiske personer samtidig. Erfaringen viser imidlertid, at myndighederne ofte fokuserer mere på de fysiske personer og har en tendens til at behandle sagen mod foreningen som en accessorisk sag.

4.4 Kan efterfølgeransvaret i forbindelse med en fusion eller overtagelse gælde for den efterfølgende enhed? Hvornår finder efterfølgeransvar anvendelse?

Den østrigske lov om virksomheders strafferetlige ansvar indeholder en klausul om retlig succession. Den fastsætter, at i tilfælde af retsarv, skal de retlige konsekvenser, der er fastsat i denne lov, berøre den retlige efterfølger. Hvis der er mere end én retssuccessor, kan en bøde, der er pålagt den retlige forgænger, fuldbyrdes over for enhver retssuccessor.

5 Forældelsesfrister

5.1 Hvordan beregnes fristerne for fuldbyrdelsesfrister, og hvornår begynder en forældelsesfrist at løbe?

I henhold til østrigsk civilret er de fleste krav underlagt en treårig forældelsesfrist (fra det tidspunkt, hvor skadens omfang og skadevolderens person blev kendt af den skadelidte; hvis skaden og skadelidtes person ikke er blevet kendt af skadelidte, er forældelsesfristen 30 år), er forældelsesfristen 30 år, hvis skaden er opstået som følge af en eller flere lovovertrædelser, der er strafbare, kun kan begås forsætligt og kan straffes med mere end et års fængsel (forældelsesfristen begynder at løbe fra tidspunktet for den skadevoldende begivenhed).

5.2 Kan forbrydelser, der begås uden for forældelsesfristen, retsforfølges, hvis de er en del af et mønster eller en praksis eller en igangværende sammensværgelse?

Forældelsesfristen begynder ikke at løbe for lovovertrædelser, der er i gang. I disse tilfælde begynder forældelsesfristen først at løbe, når den sidste strafbare handling er afsluttet.

5.3 Kan forældelsesfristen forlænges? I bekræftende fald, hvordan?

Forældelsesfristen omfatter f.eks. ikke en periode, i hvilken retsforfølgning ikke kan indledes eller fortsættes i henhold til en lovbestemmelse (f.eks. i tilfælde af diplomatisk immunitet). Tiden mellem den første afhøring af den anklagede og den endelige afslutning af sagen medregnes heller ikke i forældelsesfristen.

6 Indledning af undersøgelser

6.1 Har de retshåndhævende myndigheder kompetence til at håndhæve deres beføjelser uden for din jurisdiktions område i forbindelse med visse erhvervskriminalitet? I bekræftende fald, hvilke love kan håndhæves ekstraterritorialt, og hvilke jurisdiktionsgrunde tillader en sådan håndhævelse? Hvor ofte benytter håndhævelsesorganerne sig af ekstraterritorial kompetence til at retsforfølge erhvervskriminalitet?

Den østrigske straffelovgivning finder anvendelse på visse lovovertrædelser, der er opregnet i loven, og som er begået i udlandet, uanset straffelovgivningen på det sted, hvor overtrædelsen blev begået. For andre handlinger end dem, der udtrykkeligt er nævnt i loven, og som er begået i udlandet, finder den østrigske straffelovgivning anvendelse på visse betingelser, forudsat at handlingerne også er strafbare i henhold til lovgivningen på det sted, hvor de blev begået.

De østrigske retshåndhævende myndigheder samarbejder regelmæssigt med udenlandske retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af nationale og internationale bestemmelser.

6.2 Hvordan indledes undersøgelser? Er der regler eller retningslinjer for regeringens indledning af en undersøgelse? I bekræftende fald bedes De beskrive dem.

De fleste lovovertrædelser er officielle lovovertrædelser. For disse lovovertrædelser skal anklagemyndigheden handle, når den får kendskab til sagen. I nogle få tilfælde skal offeret for forbrydelsen give den offentlige anklagemyndighed tilladelse til at retsforfølge eller i nogle tilfælde selv indgive en straffesag.

6.3 Har de strafferetlige myndigheder i din jurisdiktion formelle og/eller uformelle mekanismer til samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder? Samarbejder de med udenlandske retshåndhævende myndigheder?

De østrigske myndigheder kan og søger jævnligt juridisk bistand fra udenlandske myndigheder.

7 Procedurer for indhentning af oplysninger fra en virksomhed

7.1 Hvilke beføjelser har regeringen generelt til at indsamle oplysninger i forbindelse med efterforskning af erhvervskriminalitet?

De østrigske retshåndhævende myndigheder har mange beføjelser til rådighed til indsamling af beviser. Vidner kan afhøres, huse ransages, dokumenter beslaglægges og samtaler aflyttes. For visse foranstaltninger skal den offentlige anklagemyndighed dog have rettens godkendelse.

Indsamling af dokumenter:

7.2 Under hvilke omstændigheder kan regeringen kræve, at en virksomhed, der er genstand for en undersøgelse, fremlægger dokumenter for regeringen, og under hvilke omstændigheder kan regeringen foretage en razzia i en virksomhed, der er genstand for en undersøgelse, og beslaglægge dokumenter?

Det er tilladt at ransage steder og genstande (samt personer), hvis det på grundlag af visse forhold kan formodes, at en person, der mistænkes for at begå en strafbar handling, gemmer sig der, eller at der er beviser til stede, som det kan være nødvendigt at sikre eller vurdere.

7.3 Er der nogen beskyttelse mod fremlæggelse eller beslaglæggelse, som virksomheden kan gøre gældende for alle typer dokumenter? Anerkender din jurisdiktion f.eks. privilegier, der beskytter dokumenter, som er udarbejdet af interne advokater eller eksterne rådgivere, eller virksomhedens kommunikation med interne advokater eller eksterne rådgivere?

Den østrigske strafferetsplejelov (Strafprozessordnung, StPO) fastsætter, at dokumenter og oplysninger, som den anklagede er i besiddelse af, og som er udarbejdet af ham eller hans advokat med henblik på hans forsvar, ikke må beslaglægges.

7.4 Er der arbejds- eller privatlivslove i din jurisdiktion (såsom den generelle databeskyttelsesforordning i EU), som kan påvirke indsamling, behandling eller overførsel af medarbejdernes personlige data, selv om de findes i virksomhedens filer? Har din jurisdiktion spærringsvedtægter eller andre nationale love, der kan hindre grænseoverskridende videregivelse?

Østrig er underlagt reglerne i den generelle forordning om databeskyttelse.

7.5 Under hvilke omstændigheder kan regeringen kræve, at en virksomhedsansat skal fremlægge dokumenter for regeringen, eller foretage en razzia i en ansats hjem eller kontor og beslaglægge dokumenter?

De betingelser, hvorunder myndighederne kan kræve dokumenter fra en ansat, er de samme som når der kræves dokumenter fra virksomheden.

7.6 Under hvilke omstændigheder kan regeringen kræve, at en tredjeperson eller enhed fremlægger dokumenter for regeringen, eller foretage en razzia i en tredjepersons eller en enheds hjem eller kontor og beslaglægge dokumenter?

Hvis de juridiske krav til f.eks. en husundersøgelse er opfyldt, er en sådan undersøgelse også tilladt i dette tilfælde.

Forespørgsel af enkeltpersoner:

7.7 Under hvilke omstændigheder kan myndighederne kræve, at en ansat, leder eller direktør i en virksomhed, der er genstand for en undersøgelse, skal lade sig afhøre? I hvilket forum kan afhøringen finde sted?

Der skal skelnes mellem, om den pågældende skal afhøres som anklaget eller som vidne.

En anklaget person er en person, der på grundlag af visse forhold udtrykkeligt mistænkes for at have begået en strafbar handling, og for at klarlægge denne mistanke tages der beviser, eller der beordres eller gennemføres efterforskningsforanstaltninger.

En anklaget person kan ikke tvinges til at inkriminere sig selv. Den anklagede kan frit afgive vidneudsagn eller nægte at afgive vidneudsagn og har ret til at have en forsvarsadvokat til stede på ethvert tidspunkt i sagen.

Vidner er andre personer end den anklagede, som direkte eller indirekte kan have fået kendskab til faktiske omstændigheder, der er væsentlige for opklaringen af den strafbare handling eller på anden måde vedrører sagens genstand, og som skal afgive vidneforklaring herom under sagen. Vidnerne er forpligtet til at afgive en korrekt og fuldstændig forklaring. I visse tilfælde har vidner ret til at nægte at afgive vidneforklaring eller kan undlade at blive afhørt som vidner. Vidner har ret til at have en betroet person til stede under afhøringen.

7.8 Under hvilke omstændigheder kan regeringen kræve, at en tredjeperson skal lade sig afhøre? I hvilket forum kan afhøringen finde sted?

I det store og hele under de samme betingelser og forudsætninger som beskrevet ovenfor.

7.9 Hvilken beskyttelse kan en person påberåbe sig, når han eller hun bliver afhørt af myndighederne? Er der ret til at blive repræsenteret af en advokat under afhøringen? Er der en ret eller et privilegium mod selvinkriminering, der kan gøres gældende? Hvis der findes en ret til at påberåbe sig retten til ikke at inkriminere sig selv, kan påberåbelsen af denne ret så føre til en konklusion om skyld under retssagen?

Se svaret på spørgsmål 7.7 ovenfor.

Princippet om fri bevisbedømmelse finder anvendelse på østrigske straffesager. Det er i princippet tilladt at vurdere den tiltaltes tavshed. I henhold til artikel 2, stk. 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention afhænger det i høj grad af den enkelte sag, om og hvordan den tiltaltes tavshed vurderes. Forudsætningen vil formentlig være, at beviserne mod den anklagede giver anledning til en så alvorlig mistanke, at den eneste konklusion, der kan drages af den anklagedes tavshed, ifølge den sunde fornuft er, at den anklagede ikke har noget svar på beviserne mod ham (i henhold til en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).

8 Indledning af retsforfølgning / udsættelse af retsforfølgning / civilretlige afgørelser

8.1 Hvordan indledes straffesager?

Kriminalpolitiet og anklagemyndigheden er forpligtet til ex officio at efterforske enhver første mistanke om en strafbar handling, som de får kendskab til, og som ikke blot skal retsforfølges på anmodning af en person, der har ret til det. I praksis bliver strafbare handlinger ofte aktivt anmeldt til politiet eller anklagemyndigheden, hvorefter myndighederne indleder deres efterforskning.

8.2 Hvilke regler eller retningslinjer gælder for regeringens beslutning om at anklage en enhed eller en person for en forbrydelse?

I Østrig regulerer den østrigske lov om virksomheders strafferetlige ansvar en forenings ansvar for strafbare handlinger begået af dens beslutningstagere og ansatte.

Se nærmere svaret på spørgsmål 4.1 ovenfor.

8.3 Kan en tiltalte og regeringen aftale at løse en strafferetlig efterforskning ved hjælp af en afledning af en sag før retssagen eller en aftale om at udsætte retsforfølgningen? I bekræftende fald bedes De beskrive eventuelle regler eller retningslinjer for, om der kan indgås aftaler om afledning af strafferetlig efterforskning før retssagen eller om udsættelse af retsforfølgningen for at løse strafferetlige efterforskninger.

Hvis kravene er opfyldt, er det muligt at "omdirigere".

Forudsætningerne er, at sagens faktiske omstændigheder er tilstrækkeligt opklaret, at lovovertrædelsen ikke kan straffes med mere end fem års fængsel, at tiltaltes skyld ikke anses for at være alvorlig, og at lovovertrædelsen ikke har medført et menneskes død, medmindre en af tiltaltes slægtninge er blevet dræbt ved uagtsomhed, og straf ikke forekommer nødvendig i betragtning af den alvorlige psykiske belastning, som dette har påført tiltalte. Endvidere må det ikke være nødvendigt at straffe den tiltalte for at afskrække ham fra at begå forbrydelser eller for at modvirke, at andre begår forbrydelser. I stedet for straf pålægger anklagemyndigheden (eller senere retten) en afledningsforanstaltning, som den tiltalte skal give sit samtykke til. Følgende afledningsforanstaltninger er mulige: betaling af et pengebeløb, samfundstjeneste, pålæggelse af en prøvetid kombineret med prøvetid og opfyldelse af betingelser og opklaring af lovovertrædelsen.
Der er lovbestemte begrænsninger for misbrug af offentlig myndighed, og der er lovbestemte begrænsninger for seksualforbrydelser, der kan straffes med mere end tre års fængsel, og der er lovbestemte udelukkelser for seksualforbrydelser, der kan straffes med mere end tre års fængsel.

8.4 Hvis der er mulighed for at indgå aftaler om udsat retsforfølgning eller aftaler om ikke-forfølgelse for at afslutte strafferetlige undersøgelser i din jurisdiktion, skal alle aspekter af disse aftaler så godkendes af en dommer? I bekræftende fald bedes De beskrive de faktorer, som domstolene tager hensyn til, når de gennemgår aftaler om udsættelse af retsforfølgningen eller om ikke-forfølgelse.

Den eneste mulige løsning er "omdirigering" som beskrevet i spørgsmål 8.3 ovenfor. I den indledende procedure er det anklagemyndigheden, der har beføjelsen til at træffe afgørelse, mens det i den egentlige sag er retten, der har beføjelsen til at træffe afgørelse.

8.5 Kan en sagsøgt ud over eller i stedet for en strafferetlig afgørelse i forbindelse med en undersøgelse blive pålagt civile sanktioner eller retsmidler? I bekræftende fald bedes De beskrive, under hvilke omstændigheder der kan anvendes civilretlige sanktioner eller retsmidler.

Ud over straffesager kan der også indledes civilretlige sager. Ofret for en forbrydelse kan sammen med straffesagen også fremsætte sine krav mod den anklagede og/eller også gøre dem gældende i civilretlig henseende.

9 Bevisbyrde

9.1 Hvilken part har bevisbyrden for hvert element af de erhvervskriminalitet, der er identificeret ovenfor i afsnit 3? Hvilken part har bevisbyrden med hensyn til eventuelle positive forsvarsmåder?

Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden.

9.2 Hvilken bevisstandard skal den part, der har bevisbyrden, opfylde?

Den bevisstandard, der generelt kræves, er beviser uden for enhver rimelig tvivl.

9.3 Hvem er den faktiske dommer i en straffesag? Hvem afgør, om parten har opfyldt sin bevisbyrde?
Retten træffer afgørelse i henhold til sin frie overbevisning på grundlag af de fremlagte beviser.

10 Sammensværgelse / medvirken og tilskyndelse

10.1 Kan en person, der samarbejder med eller hjælper en anden med at begå en erhvervskriminalitet, drages til ansvar? I bekræftende fald, hvad er arten af ansvaret, og hvad er gerningsindholdet i lovovertrædelsen?

Det er ikke kun den direkte gerningsmand, der begår den strafbare handling, men også den person, der har udpeget en anden til at udføre den eller på anden måde bidrager til dens udførelse. En udpegende gerningsmand er en person, der får en anden til at begå en strafbar handling. En medvirkende gerningsmand er den, der på anden måde - dvs. på anden måde end ved at udpege en anden person - bidrager til udførelsen af en strafbar handling.

Hvis mere end én person var involveret i handlingen, straffes hver af dem i forhold til deres skyld.

11 Fælles forsvar

11.1 Er det et forsvar mod en straffesag, at den anklagede ikke havde den nødvendige hensigt til at begå forbrydelsen? I bekræftende fald, hvem har bevisbyrden med hensyn til forsæt?

En person handler forsætligt, hvis han har til hensigt at begå en handling, der svarer til en lovbestemt forbrydelse; det er tilstrækkeligt, at gerningsmanden alvorligt tror, at denne realisering er mulig, og accepterer den (dolus eventualis). Denne form for forsæt er tilstrækkelig i de fleste tilfælde.

For nogle lovovertrædelser skal gerningsmanden handle forsætligt (dolus directus) eller bevidst.

Gerningsmanden handler forsætligt (dolus directus), hvis han er interesseret i at realisere den omstændighed eller det resultat, for hvilket loven forudsætter forsætlig handling.

Gerningsmanden handler bevidst, hvis han ikke blot anser den omstændighed eller det resultat, som loven forudsætter viden om, for mulig, men også anser dens eksistens eller indtræden for sikker.

Nogle lovovertrædelser kræver uagtsomhed for at kunne medføre strafansvar.

En person handler uagtsomt, hvis han tilsidesætter den omhu, der påhviler ham under de givne omstændigheder, og som er mulig og rimelig for ham under hans mentale og fysiske forhold, og derfor ikke erkender, at han kan forårsage en tilstand, der svarer til en lovovertrædelse. En person er også uagtsom, hvis han anser det for muligt, at han vil skabe en sådan tilstand, men ikke har til hensigt at gøre det.

En person handler groft uagtsomt, hvis han handler på en usædvanlig og påfaldende uagtsom måde, således at det var forudsigeligt og næsten sandsynligt, at en tilstand, der svarer til de retlige forhold, ville indtræffe.

Om kravet om forsæt eller uagtsomhed er opfyldt, afgør retten efter sin frie overbevisning på grundlag af beviserne.

11.2 Er det et forsvar mod en strafferetlig anklage, at den anklagede var uvidende om loven, dvs. at han ikke vidste, at hans adfærd var ulovlig? I bekræftende fald, hvad er elementerne i dette forsvar, og hvem har bevisbyrden med hensyn til sagsøgtes kendskab til loven?

Hvis den påståede gerningsmand ikke erkender handlingens ulovlighed på grund af en retlig fejl, handler han ikke culpøst, hvis han ikke kan bebrejdes fejlen.

Fejlen i loven er bebrejdelsesværdig, hvis fejlen var let genkendelig for gerningsmanden som for enhver, eller hvis gerningsmanden ikke har gjort sig bekendt med de relevante bestemmelser, selv om han ville have været forpligtet til det i henhold til sit erhverv, sin aktivitet eller andre omstændigheder.

Hvis fejlen kan bebrejdes, og hvis gerningsmanden har handlet forsætligt, pålægges den straf, der er fastsat for forsætlig handling, og hvis han har handlet uagtsomt, pålægges den straf, der er fastsat for uagtsom handling.

11.3 Er det et forsvar mod en strafferetlig anklage, at den anklagede var uvidende om de faktiske omstændigheder, dvs. at han ikke vidste, at han havde udvist en adfærd, som han vidste var ulovlig? I bekræftende fald, hvad er elementerne i dette forsvar, og hvem har bevisbyrden med hensyn til tiltaltes kendskab til de faktiske omstændigheder?

Hvis gerningsmanden ikke er klar over, at han ved sine handlinger begår en strafbar handling, kan han handle uden forsæt. Han kan derfor ikke straffes i henhold til en forsætlig lovovertrædelse. Hvis der derimod er en tilsvarende uagtsomhedsforbrydelse, og gerningsmanden har handlet uagtsomt, er der fortsat et muligt ansvar for uagtsomhed.

Igen ligger bevisbyrden hos retten. Retten skal undersøge alle argumenter, i dette tilfælde især om gerningsmanden var bekendt med alle fakta i sagen.

12 Frivillige oplysningsforpligtelser

12.1 Hvis en person eller enhed bliver opmærksom på, at der er begået en forbrydelse, skal personen eller enheden så anmelde forbrydelsen til myndighederne? Kan personen eller enheden drages til ansvar for at undlade at anmelde forbrydelsen til myndighederne? Kan personen eller enheden opnå lempelse eller "kredit" for frivillig anmeldelse?

Der er ingen generel forpligtelse for enkeltpersoner eller virksomheder til at anmelde en forbrydelse. Men frivilligt at anmelde en forbrydelse, samarbejde med myndighederne, erstatning for skader osv. er alle formildende faktorer og kan mindske truslen om straf.

Kronikerordningen er stadig meget ny i den østrigske strafferet. Det blev indført for en begrænset periode med henblik på evaluering - i henhold til den nuværende status udløber det ved udgangen af 31. december 2021. Det er endnu ikke muligt at vurdere, hvordan fremtiden vil se ud.

13 Samarbejdsbestemmelser/lempelse

13.1 Hvis en person eller enhed frivilligt afslører kriminel adfærd over for myndighederne eller samarbejder i en statslig strafferetlig efterforskning af personen eller enheden, kan personen eller enheden så anmode om mildhed eller "kredit" fra myndighederne? I bekræftende fald, hvilke regler eller retningslinjer regulerer regeringens mulighed for at tilbyde lempelighed eller "kredit" til gengæld for frivillige afsløringer eller samarbejde?

Som nævnt under spørgsmål 12.1 er leniencyprogrammet stadig nyt i Østrig og er i øjeblikket under evaluering.

Generelt set er mildhed en særlig form for "afledning". Gerningsmanden skal frivilligt henvende sig til og samarbejde med anklagemyndigheden, og han skal aflægge en angerfuld tilståelse. Hvis alle lovmæssige betingelser for at indrømme mildhed er opfyldt, skal anklagemyndigheden fortsætte som i tilfælde af "afledning". Hovedvidnet accepterer en foranstaltning (betaling af en belønning i penge, samfundstjeneste, prøvetid osv.), og sagen mod ham indstilles med forbehold af senere retsforfølgning. Hvis det i løbet af den videre procedure viser sig, at hovedvidnet har overtrådt sine forpligtelser, kan sagen mod ham genoptages. Hvis sagen mod den anklagede tredjemand er afsluttet med retsvirkning, skal anklagemyndigheden endeligt indstille den efterforskning, der er gennemført mod hovedvidnet. Det er et krav, at hovedvidnet har opfyldt sine forpligtelser (betaling af en belønning i penge, samfundstjeneste, prøvetid osv.).

13.2 Beskriv omfanget af det samarbejde, herunder de skridt, som en virksomhed skal tage, som generelt kræves af virksomheder, der søger om leniency i din jurisdiktion, og beskriv den gunstige behandling, der generelt er modtaget.

Se svaret på spørgsmål 13.1 ovenfor.

14 Forhandlinger om indvendinger

14.1 Kan en tiltalte frivilligt afvise at bestride en straffesag til gengæld for en domfældelse på grundlag af en nedsat tiltale eller til gengæld for en aftalt straf?

Forhandlinger om indvendinger er forbudt i Østrig.

14.2 Beskriv venligst eventuelle regler eller retningslinjer for regeringens mulighed for at forhandle med en tiltalt om et anbringende. Skal visse aspekter af plea bargain'en godkendes af retten?

Forhandlinger om indvendinger er forbudt i Østrig.

15 elementer i en sætning for virksomheder

15.1 Når retten har fastslået, at en tiltalte er skyldig i en forbrydelse, er der så regler eller retningslinjer for rettens idømmelse af en straf til den tiltalte? Beskriv venligst processen for strafudmålingen.

Når retten er overbevist om, at den tiltalte er skyldig, skal den fastsætte den straf, som den finder passende. Den østrigske straffelovgivning indeholder minimums- og maksimumstraffe (både for bøder og fængselsstraffe). Retten er ikke bundet af præcise retningslinjer ved strafudmålingen, men skal tage hensyn til formildende og skærpende omstændigheder. Formildende omstændigheder er f.eks. en angerfuld tilståelse, erstatning for skader, eller hvis forbrydelsen kun har været forsøgt osv. Skærpende omstændigheder er f.eks. hvis den anklagede allerede har en straffeattest eller størrelsen af den forvoldte skade. Retten kan også suspendere visse straffe.

15.2 Skal retten, inden den idømmer et selskab en straf, fastslå, om straffen opfylder nogen elementer? I bekræftende fald bedes den beskrive disse elementer.

Hvis en forening er ansvarlig for en overtrædelse, pålægges den en foreningsbøde.

Bøden fastsættes i enheder på mellem 50 EUR og 10 000 EUR i forhold til foreningens indtjeningssituation under hensyntagen til dens øvrige økonomiske resultater. Retten foretager en afvejning af skærpende og formildende omstændigheder.

Bøden skal navnlig være højere, jo større den skade eller fare er, som foreningen er ansvarlig for, jo større fordel foreningen har opnået ved overtrædelsen, og jo mere ulovlig adfærd der er blevet tolereret eller tilskyndet af de ansatte.

Bøden skal navnlig være lavere, hvis foreningen allerede inden den pågældende handling har truffet forholdsregler for at forhindre sådanne handlinger eller har opfordret de ansatte til at opføre sig lovlydigt, hvis foreningen kun er ansvarlig for strafbare handlinger begået af ansatte, hvis den har ydet et betydeligt bidrag til at fastslå sandheden efter handlingen, hvis den har afhjulpet konsekvenserne af handlingen, hvis den har taget væsentlige skridt til at forhindre lignende handlinger i fremtiden, og hvis handlingen allerede har medført alvorlige juridiske ulemper for foreningen eller dens ejere.
I visse tilfælde er det muligt at udsætte straffen.

16 appeller

16.1 Kan en skyldig eller en ikke-skyldig dom ankes af enten sagsøgte eller regeringen?

Både den anklagede og anklagemyndigheden kan appellere en skyldig dom. Kun den offentlige anklager kan appellere en frifindelse.

Hvis begge parter appellerer, kan dommen ændres i begge retninger, dvs. både til fordel for sagsøgte og imod sagsøgte.

Hvis kun den tiltalte appellerer, men ikke anklagemyndigheden, kan appelretten ikke forhøje straffen i forbindelse med appellen.

16.2 Kan en straffedom efter en skyldig dom ankes? I bekræftende fald, hvilken part kan appellere?

Se svaret på spørgsmål 16.1 ovenfor.

16.3 Hvad er appeldomstolens prøvelsesstandard?

En appel af en straffedom kan have flere grunde, der vedrører selve dommen eller den forudgående procedure, og som vedrører fejl, der skal føre til ugyldighed. Spørgsmålet om skyld kan anfægtes. Det er også muligt at anfægte strafudmålingen og afgørelser om privatretlige krav. I tilfælde af domme, hvor nævninge har deltaget, er det ikke muligt at anfægte skyldsspørgsmålet.

16.4 Hvis appeldomstolen giver appellen medhold, hvilke beføjelser har den så til at afhjælpe en eventuel uretfærdighed begået af retten i første instans?

De nærmere detaljer afhænger af, hvilken domstol der er kompetent i første og anden instans. Følgende kan være muligt afhængigt af rettens kompetence:

Appelretten kan stadfæste den anfægtede afgørelse eller annullere den anfægtede dom og henvise straffesagen til første instans. Der vil så finde en ny høring sted, og der vil blive truffet en ny afgørelse. Appelretten kan også ændre den anfægtede dom og eventuelt gå fra en skyldig dom i første instans til en frifindelse (eller omvendt).