Sprog

Fremkomsten af internationale handelsdomstole i kommercielle tvister

Publikationer: april 19, 2025

Resumé

Selvom det ikke er et nyt koncept - London Commercial Court går tilbage til 1895 - er de internationale handelsdomstole (ICC'er) vokset betydeligt i de senere år. Deres globale fremgang afspejler et skift i konfliktløsning, der er drevet af geopolitiske ambitioner, økonomiske incitamenter og udvidelse af det juridiske marked. Lande etablerer ICC'er for at tiltrække udenlandske investeringer, øge deres indflydelse på den globale handel og tilbyde et alternativ til voldgift. Eliteadvokatfirmaer spiller også en rolle i at fremme ICC'er med henblik på at udvide de internationale markeder for retssager. Trods udfordringer med at få fodfæste repræsenterer ICC'er en voksende tendens, der kan omforme landskabet for global kommerciel konfliktløsning.

Forståelse af ICC'er: Et nyt forum for internationale tvister

ICC'er er i bund og grund specialiserede domstole inden for nationale retssystemer, der er designet til at håndtere komplekse internationale handelstvister. På trods af variationer i deres institutionelle design omfatter fællestrækkene tilpasningsdygtige procedureregler svarende til dem i international voldgift, flersprogede procedurer, afhængighed af common law-traditioner og udnævnelse af udenlandske dommere eller juridiske eksperter[1].

Den voksende tendens

Siden 2010 er der blevet etableret mindst 11 nye ICC'er på verdensplan, herunder i Europa, Nordamerika, Asien og Mellemøsten. I Europa efter Brexit, hvor engelske domstolsafgørelser nu er sværere at håndhæve, udvikler jurisdiktioner deres ICC'er for at konkurrere med voldgift og London Commercial Court.[2] Flere europæiske lande, der stræber efter at blive de næste finansielle og kommercielle knudepunkter, anerkender behovet for effektive handelsdomstole.[3] Nylige ændringer af den schweiziske civile retsplejelov, der trådte i kraft 1. januar 2025, illustrerer denne tendens ved at tillade schweiziske kantoner at etablere ICC'er, hvor tvister kan behandles på engelsk.[4]

Fremkomsten af ICC'er afspejler bredere geopolitiske og økonomiske tendenser, herunder voksende handelsprotektionisme, stigende nationalisme og styrkelse af national suverænitet, som alle påvirker både privat og offentlig folkeret.[5] Selv om motiverne for at oprette ICC'er er forskellige og hver har sin egen unikke historie og begrundelse, fremhæver denne artikel de fælles faktorer, der ligger til grund for deres oprettelse.

Geopolitik, blød magt og økonomiske motiver

Juridisk forskning foreslår tre hovedforklaringer på ICC'ernes opståen: geopolitiske overvejelser, soft power-projektion og økonomiske incitamenter.

Ud fra et geopolitisk synspunkt kan ICC'er tjene som redskaber for stater til at styrke deres magt i den globale politiske økonomi.

Bløde magtovervejelser antyder, at ICC'er hjælper jurisdiktioner med at styrke deres status som regionale forretningscentre, eksportere juridiske og politiske ideer og få prestige blandt internationale ledere. Denne teori er blevet anvendt i forbindelse med oprettelsen af ICC'er i regioner som Golfen, Kasakhstan, Singapore og Europa efter Brexit.

ICC'er fungerer også som instrumenter for økonomisk statskunst med det formål at tiltrække direkte udenlandske investeringer (FDI), fremme udviklingen af juridiske og finansielle sektorer og udvide det nationale skattegrundlag. ICC'er skaber efterspørgsel efter juridiske tjenester og støttetjenester (f.eks. advokatfuldmægtige, taxaer, hoteller, restauranter), hvilket gavner de lokale økonomier[6]. I denne sammenhæng kan specialiserede advokatfirmaer se fremkomsten af ICC'er som en mulighed for at udvide deres globale rækkevidde og hjælpe med at skabe et juridisk-institutionelt miljø, der bidrager til voksende forretningsaktiviteter inden for handelsret og tvistbilæggelse[7].

For eksempel tilbyder ICC'er i Abu Dhabi, Dubai, Qatar og Kasakhstan pålidelige tvistbilæggelsesmekanismer for at tiltrække internationale investorer. I modsætning hertil har Frankrig og Tyskland valgt en mere beskeden tilgang og indført specialiserede handelskamre for at forbedre den grænseoverskridende tvistbilæggelse for lokale og regionale virksomheder. Kinas motivation er mere geopolitisk; oprettelsen af ICC'er er tæt forbundet med Belt and Road Initiative og fungerer både som et juridisk og økonomisk værktøj til at beskytte og fremme kinesiske investeringer i udlandet[8].

Eliteadvokatfirmaernes rolle i udvidelsen af ICC

En teori, der trækker på New Interdependence Approach, adskiller sig fra andre juridiske forskere ved at hævde, at eliteadvokatfirmaer driver oprettelsen af de fleste ICC'er for at udvide det globale marked for kommercielle retssager. Disse advokatfirmaer samarbejder med nationale domstole eller politiske ledere om at etablere ICC'er for at imødekomme efterspørgslen efter specialiserede, omkostningseffektive tvistbilæggelsesydelser.

Internationale handelstvister involverer ofte flere jurisdiktioner, hvilket fører til overlappende juridiske krav, som de nationale domstole har svært ved at håndtere effektivt. Selv om voldgift er meget udbredt, kan det være dyrt og mangler visse proceduremæssige garantier i forbindelse med retssager. I modsætning hertil tilbyder ICC'er specialiserede tjenester af høj kvalitet til lavere omkostninger, hvilket gør dem attraktive for sagsøgere. I erkendelse af disse fordele promoverer advokatfirmaer aktivt ICC'er som institutionelle innovationer, der sætter skub i nationale økonomier ved at tiltrække udenlandske direkte investeringer, kapital og skatteindtægter.

De empiriske resultater understøtter i vid udstrækning denne teori, dog med nogle undtagelser. Intet tyder på, at advokatfirmaer er involveret i Kinas ICC, og i nogle tilfælde har domstolene spillet en mere proaktiv rolle end forventet. Dette understreger, at der er behov for yderligere forskning i dommernes, domstolsadministrationernes og andre ikke-statslige aktørers roller[9].

Voldgiftsrettens indflydelse på ICC's udvikling

På trods af den tilsyneladende konkurrence mellem ICC og voldgift hævder nogle, at sidstnævnte har været en vigtig drivkraft bag ICC's udvikling. Den stigende formalisering af voldgift, undertiden omtalt som "arbitralisering" af konfliktløsning, har fået nogle jurisdiktioner til at udvikle ICC'er, der inkorporerer voldgiftens mest attraktive egenskaber.

Initiativer som Netherlands Commercial Court Plan og forslaget om at oprette Chambers for International Commercial Disputes og Commercial Courts i Tyskland peger på fænomenet "forsvindende retssager" - udstrømningen af sager til voldgift. Ved at modernisere domstolene og tilbyde mere fleksible procedureregler forsøger de europæiske ICC'er at genvinde de tvister, der er gået tabt til voldgift[10].

De fleste asiatiske ICC'er ser derimod sig selv som partnere snarere end konkurrenter til voldgift. Singapore International Commercial (SICC) fremhæver sine fordele som en offentlig domstol, der retter sig mod tvister, som ellers ville gå uden om Singapore, og dermed udvider sit marked for tvistbilæggelse uden at reducere antallet af voldgiftssager[11]. Desuden fungerer oprettelsen af en ny procesmodel som et markedsføringsværktøj til at opbygge Singapores brandimage. For brugerne giver det et valg mellem to retssagssystemer, hvilket understreger vigtigheden af autonomi i retssagstjenester under Singapores lovgivning[12].

Udfordringer og fremtidsudsigter

På trods af deres potentiale står ICC'erne over for flere udfordringer i forhold til at vinde udbredelse. Voldgift er fortsat den foretrukne tvistløsningsmekanisme for de fleste internationale handelstvister. Det relativt lave antal sager tyder på, at ICC'er endnu ikke har vundet stort indpas og kun er en mindre udfordring for voldgift. Derudover kan bekymringer om gennemsigtighed, retslig uafhængighed og de geopolitiske konsekvenser af ICC'er i ikke-demokratiske regioner hindre deres bredere indflydelse på fremme af retsstatsprincippet[13].

Valget af tvistbilæggelsesfora er stærkt påvirket af et nationalt retssystems omdømme og etableret markedspraksis. Det vil tage tid at opbygge et positivt omdømme og overbevise parterne om at revidere deres tvistbilæggelsesklausuler til fordel for disse nye domstole[14]. Hvis ICC'er skal blive levedygtige alternativer, er det desuden nødvendigt med et internationalt instrument for at sikre, at domstole i andre lande respekterer jurisdiktionsklausuler, der henviser tvister til disse ICC'er, og at de domme, der afsiges af ICC'er, kan håndhæves i andre jurisdiktioner. Haagerkonventionen om værnetingsaftaler (HCCCA) havde til formål at bygge bro over dette hul og give disse to vigtige garantier. På trods af dens klare potentielle fordele er det dog kun en håndfuld lande, bortset fra EU, der har ratificeret eller vedtaget den indtil videre[15] .

Ikke desto mindre repræsenterer ICC'er en nyskabelse inden for global konfliktløsning. Ved at blande fordelene ved voldgift med strukturen i traditionelle domstole tilbyder de virksomheder nye muligheder for at løse komplekse kommercielle tvister. Efterhånden som den internationale handel fortsætter med at udvikle sig - især med fremkomsten af digital handel, tvister om kryptovaluta og komplekse grænseoverskridende kontrakter - kan ICC'er komme til at spille en stadig mere fremtrædende rolle i udformningen af fremtidens handelsret.

En fremtrædende jurist har beskrevet ICC'er som "et forsigtigt ægteskab mellem retssager og voldgift", hvilket afspejler deres forsøg på at afbalancere fordelene ved begge systemer. I den forstand fungerer ICC'er meget som teknologivirksomheder, de forsøger at afhjælpe ineffektivitet på markedet ved at tilbyde et mere effektivt og attraktivt produkt[16]. Om det lykkes dem at omforme den globale konfliktløsning, vil afhænge af deres evne til at vinde tillid hos både internationale virksomheder og juridiske praktikere.

Ressourcer

  1. Gu, Weixia og Tam, Jacky, "The Global Rise of International Commercial Courts: Typologi og magtdynamik", Chicago Journal of International Law: Vol. 22: No. 2, Article 2. (2021) chicagounbound.uchicago.edu/cjil/vol22/iss2/2 (besøgt 3. februar 2025).

  2. Bookman, Pamela K. og Erie, Matthew S. "EXPERIMENTING WITH INTERNATIONAL COMMERCIAL DISPUTE RESOLUTION." AJIL Unbound 115 (2021): 5-10. www.jstor.org/stable/27296992 (tilgået 3. februar 2025).

  3. Bell, Garry F., "The New International Commercial Courts-Competing with Arbitration? The Example of the Singapore International Commercial Court", Contemporary Asia Arbitration Journal, Vol. 11, No. 2, pp. 193-216, (2018), papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm (besøgt 4. februar 2025).

  4. Aliant Law, "Amendments to the Swiss Civil Procedure Code: A Step Forward for International Dispute Resolution", Aliant Law, 14. november, 202, aliantlaw.com/swiss-cpc-updates-what-global-businesses-need-to-know/ (besøgt 3. februar 2025).

  5. Gu og Tam, "The Global Rise of International Commercial Courts: Typologi og magtdynamik"

  6. Avraham-Giller, Shahar, og Assy, Rabeea, "Hvordan kan internationale handelsdomstole blive en attraktiv mulighed for løsning af internationale handelstvister?" (2023)

  7. J. Disp. Resol. scholarship.law.missouri.edu/jdr/vol2023/iss2/6 (besøgt 3. februar 2025).
    Gu og Tam, "The Global Rise of International Commercial Courts: Typologi og magtdynamik".

  8. Yip, Man og Rühl, Gisela "Nye internationale handelsdomstole: A Comparative Analysis - and a Tentative Look at Their Success" (University of Oxford, Faculty of Law, Blogs, 17. juni 2024) blogs.law.ox.ac.uk/oblb/blog-post/2024/06/new-international-commercial-courts-comparative-analysis-and-tentative-look (besøgt 3. februar 2025).

  9. Basedow, Robert, "Pushing the bar - elite law firms and the rise of international commercial courts in the world economy", Review of International Political Economy (2024) 31:6, 1764-1787. doi.org/10.1080/09692290.2024.2357300 (tilgået 3. februar 2025).

  10. Antonopoulou, Georgia, "The 'Arbitralization' of Courts: The Role of International Commercial Arbitration in the Establishment and the Procedural Design of International Commercial Courts", Journal of International Dispute Settlement, Volume 14, Issue 3, September 2023, Pages 328-349, doi.org/10.1093/jnlids/idad007 (besøgt 3. februar 2025).

  11. Ibid.

  12. Yip, Man, "The Singapore International Commercial Court: The Future of Litigation?", Erasmus Law Review, Vol. 12, No. 1, 2019, papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm (besøgt 4. februar 2025).

  13. Bookman og S. Erie, "EXPERIMENTING WITH INTERNATIONAL COMMERCIAL DISPUTE RESOLUTION".

  14. Ibid.

  15. Avraham-Giller og Assy, "Hvordan kan internationale handelsdomstole blive en attraktiv mulighed for løsning af internationale handelstvister?".

  16. Ramesh, Kannan, Konference om fremkomsten af internationale handelsdomstole, "International Commercial Courts: Unicorns on a Journey of a Thousand Miles", 13. maj 2018, www.judiciary.gov.sg/docs/default-source/sicc-docs/news-and-articles/international-commercial-courts-unicorns_23108490-e290-422f-9da8-1e0d1e59ace5.pdf (besøgt 3. februar 2025).