logoIlo

Kan dommen fuldbyrdes uden forkyndelse af retsafgørelsen?

Forfatter: Klaus Oblin

Den 19. juni 2013 afsagde Højesteret følgende dom(1) at artikel 34, stk. 2, i Bruxelles I-forordningen, der forhindrer, at en retsafgørelse anerkendes, hvis sagsøgte ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig mod kravet, kun finder anvendelse, hvis det indledende processkrift er blevet forkyndt for sagsøgte på en sådan måde, at han eller hun kunne forsvare sig mod søgsmålet.

Den korrekte forkyndelse i overensstemmelse med lovgivningen i domsstaten er ikke længere relevant (selv om den tidligere var reguleret af artikel 27, stk. 2, i Bruxelles-konventionen fra 1968). Det eneste, der er relevant, er, at sagsøgtes ret til at forsvare sig mod søgsmålet faktisk er blevet respekteret.

I den foreliggende sag konstaterede retten, at den retssag, der førte til fuldbyrdelsen af kendelsen, blev forkyndt for sagsøgte med en oversættelse til tysk og med en meddelelse med en detaljeret beskrivelse af konsekvenserne, hvis sagsøgte undlod at svare. Derfor blev sagsøgtes rettigheder ikke begrænset i den oprindelige procedure. Den omstændighed, at sagsøgte ikke fik forkyndt selve kendelsen, fordi sagsøgte undlod at udpege en person, som ville have været bemyndiget til at modtage forkyndelse af kendelsen, ændrer ikke dette.

Det er ikke relevant, om forkyndelsen er korrekt i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesstaten. Det eneste, der er relevant, er, at sagsøgtes ret til at forsvare sig mod retssagen respekteres.

Slutnoter

(1) Sag 3 Ob 84/13v.